Parmaskinke, grøn pesto, ruccola og friskrevet parmesan. De fire ingredienser fungerer altså bare sammen på en pizza!

Her får du opskriften på en af mine yndlingspizzaer med surdej. Sørg for at bruge nogle ingredienser af god kvalitet – en god parmaskinke og en frisk pesto. Hvis du går all-in, laver du en hjemmelavet pesto fra bunden.

Selve opskriften på surdejspizzabunden finder her. Den svarer til seks pizzaebunde, så udover at lave en med parmaskinke, kan du fx lave to med salsiccia og mascarpone og to med tun og oliven. Bunden er rimelig nem at lave, men kræver at du laver den dagen i forvejen. Hvis du ikke har en surdej, kan du finde en opskrift på pizzabund med gær her.

Tomatsaucen pizzaen toppes med er fyldig og intens. Den tager ca. 20 minutter at lave, men har du god tid, vil jeg anbefale at lave den i god tid, så den rigtig kan få lov til at simre og trække smag. Du finder opskriften på tomatsaucen her.

Surdejspizza med parmaskinke, pesto og ruccola

Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Antal: 2 stk

UDSTYR

INGREDIENSER

Surdejspizzadej

Tomatsauce

Pizzafyld

  • ½ frisk mozzarella
  • 80 g parmaskinke

Topping

  • Grøn pesto
  • Ruccola
  • Frisk parmesan
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Surdejspizzadej

  • Lav dejen dagen i forvejen som beskrevet i fremgangsmåden.
  • Sæt et bagstål, en pizzasten eller bageplade i ovnen og tænd den på den højst mulige temperatur (min ovn står på 300 grader) 1 time før pizzaerne skal bages, så den bliver brandvarm.

Tomatsauce

  • Lav tomatsaucen som beskrevet i fremgangsmåden. Lad den køle af inden du topper den på pizzabundene.

Pizzafyld

  • Top hver pizzabund med tomatsauce så 1 cm af kanten er fri.
  • Riv mozzarellaen fra hinanden og fordel halvdelen på hver bund. Top dernæst med halvdelen af parmaskinken på hver bund. Brug en pizzaspade eller kombispade (hvis du bruger et bagestål) til lat sætte pizzaen i ovnen.
  • Bag pizzaerne én af gangen i ca. 7 minutter ved den højst mulige temperatur til de er gyldenbrune i kanten og hårde i bunden. 
  • Tag pizzaen ud af ovnen og top med pesto, ruccola og friskrevet parmesan.
Surdejspizza med parmaskinke