Bagestålet anmeldelse

Dette indlæg indeholder reklamelinks

Et bagestål er efterhånden blevet et uundværligt bageudstyr i mit køkken. Med et bagestål kan du bage utrolig luftigt og sprødt bagværk, som på ingen måde kan sammenlignes med en bageplades evne. Her finder du en anmeldelse og guide til, hvordan du benytter et bagestål.

Hvad er et bagestål?

Et bagestål er en tung plade lavet af stål i 6 mm tykkelse med en vægt på over 6 kg. Bagestålet har en evne til konstant at holde på varmen i ovnen. Under normale omstændigheder vil ovnen skulle genopvarme, så snart du åbner ovnlågen. Når du bager med at bagestål, vil stålet sikre sig en perfekt varmegennemstrømning i ovnen.

Hvor kan jeg købe et bagestål?

Jeg har købt mit bagestål med to kombispader her. Jeg vil helt klart anbefale dig at købe bagestålet sammen med to kombispader, da du med en kombispade nemt kan skubbe bagværket over på bagestålet i ovnen og igen tage det ud af ovnen, når det er færdigbagt. Med en ekstra kombispade kan du gøre en portion boller eller pizza klar, når den første er færdigbagt.

Der findes forskellige størrelser af bagestål. Du skal købe den størrelse, der passer til din ovn. Mål længden og breden på din bagerist, som dit bagestål skal ligge på. Jeg har størrelsen 35×40 cm.

Anmeldelse af Bagestålet

Hvor længe før skal du opvarme bagestålet før du kan bage på det?

Det varierer naturligvis fra ovn til ovn ift. hvor lang tid bagestålet er om at blive brandtvarmt, men i gennemsnit tager det ca. 40-50 minutter.

Skal jeg bage med bagepapir?

Du kan godt bage uden bagepapir på bagestålet, men det er helt klart at foretrække med bagepapir. Det er let at få dit bagværk over på bagestålet med en kombiplade, og med bagepapir slipper du også for rengøring af bagestålet.

Hvilket brød kan jeg bage på et bagestål?

Du kan bruge dit bagestål til de fleste slag brød, hvor du gerne vil opnå et sprødt og luftigt resultat. Det kunne fx være pizza, boller, pitabrød og ciabattabrød.

Anmeldelse af Bagestålet

Sådan behandler og vedligeholder du dit bagestål

Når du modtager dit bagestål, er det vigtigt, at du behandler det før du bager med det første gang og de efterfølgende gange. Dette et vigtigt for at opbygge en naturlig smuds- og rustbeskyttelse.

Start med at smør bagestålet med et tyndt lag af enten raps- eller olivenolie på den side af bagestålet, som du ønsker at bage på. Olien fordelen med din hånd og tørres efter med et stykke køkkenpapir, så laget er ensartet smurt på. Jo tyndere lag, jo bedre resultat opnår du. Bagestålet sættes ind i ovnen på en bagerist og ovnen varmes til 250 grader varmluft i 60 minutter. Det vil lugte en del, så sørg for at luft godt ud imens. Efter denne time kan du bage med bagestålet.

Ovenstående process gentages de næste 3-4 gange du bager med bagestålet. Herefter vendes du stålet om og giver den samme behandling på den anden side. Behandlinges bør gentages 1-2 gange om året på hver side.

Du bør ikke bage med damp i ovnen før bagestålet er helt færdigbehandlet!

Sådan håndterer og rengør du bagestålet efter en bagning

Efter en bagning sættes ovnen med ovnlågen på klem, så bagestålet kan afkøle helt. Som oftest behøver du ikke at rengøre bagestålet, når du bager med bagepapir ovenpå det, men hvis det trænger til en rengøring, kan du bruge en hård stålbørste eller ståluldssvamp.

Har din ovn en pyrolysefunktion kan du benytte denne funktion til at få mad- og olierester væk og efterfølgende børste skidtet væk og give bagestålet en ny oliebehandling.

Bagestålet må ikke komme i opvaskemaskinen!