Dette indlæg er udgivet i samarbejde med luxplus.dk // Sponsoreret indhold

Sunde muffins med banan og en sprød granolatopping. De her svampede muffins minder meget om de klassiske bananpandekager eller mit bananbrød uden smør og sukker, men dem her er til gengæld nemmere at tage med sig på farten som morgenmaden eller som en sund eftermiddagssnack. De er også virkelig lækre at servere til en brunch.

Server dem som de er eller med en gavmild mængde akaciehonning på.

Opskrift på sunde morgenmadsmuffins med banan

Tilberedning15 min
Bagetid20 min
Samlet tid35 min
Ret: Bagværk, Morgenmad, Snack
Antal: 8 stk

INGREDIENSER

Muffins

  • 2 modne bananer
  • 3 æg
  • 0,5 tsk stødt kardemomme
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 knivspids ren vaniljepulver fra Urtekram
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 dl mælk
  • 3 dl grovvalsede havregryn

Granolatopping

  • 20 g pekannødder
  • 20 g mandler
  • 20 g hampefrø
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk akaciehonning

Servering

  • Akaciehonning
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Muffins

  • Mos bananerne med en gaffel, tilsæt de øvrige ingredienserne og pisk det hele godt sammen. Fordel dejen i 8 muffinforme. Brug gerne en metal muffinform, så holder de deres form bedre.
  • Fordel dejen i 8 muffinforme. Brug gerne en metal muffinform, så holder de deres form bedre.

Granolatopping

  • Hak pekannødder og mandler groft og bland dem sammen med hampefrøene.
  • Smelt kokosolien og bland den sammen med akaciehonning. Bland nødder og kokosblandingen sammen. Top hver muffin med granolatoppingen.
  • Bag muffine i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter. Lad dem afkøle og spis dem evt. med akaciehonning ovenpå.
sunde muffins med banan
bananmuffins med granolatopping