Dette indlæg er udgivet i samarbejde med eatgrim.dk // Sponsoreret indhold.

Køkkenbordet drysses godt med mel og tærtebunden tager form, når den rulles tynd ud med en kagerulle. Kagerullen hænger fast i dejen, men du reder den med lidt ekstra mel. Tærtebunden har nu den perfekte form, men så skal tærtebunden beklædes med tærtedej, og nu sker det, som sker hver evig eneste gang… Du bakser med at få tærtedejen fri fra bordet, men det første hul i tærtedejen er allerede begyndt at tage form. Du får langt om længe tærtedejen over på tærtefadet, og må nu lappe tærtedejen sammen med dine fingre.

Med en galette er det slut med fedtede tærtedejs fingre, for den franske tærte er en tærtebund lavet uden tærteform. Her rulles dejen ud mellem to stykker bagepapir, så både dine fingre og bagerullen undgår at blive fedtet ind i smørdej. Når tærtebunden er fyldt med tærtefyld, bøjes kanterne ind over fyldet, som giver et rustik og hjemmelavet udtryk. Jeg er vild med det!

Denne tærte med porrer, løg, serranoskinke og frisk timian har en skøn smag. Porrer og serranoskinke er som skabt for hinanden, og kan med fordel skiftes ud med bacon. Husk blot at afdryp baconen på et stykke køkkenrulle. Galetten smager også fantastisk i en vegetarisk version uden serranoskinke.

Server galetten med en frisk spidskålsalat med langtidsbagte tomater. Den smørbagte tærte gør sig bedst sammen med et friskt modspil.

Opskrift på galette med porrer og serranoskinke

Forberedning40 min
Tilberedning1 d 35 min
Hviletid1 t
Samlet tid2 t 25 min
Ret: Hovedret
Antal: 2 personer

INGREDIENSER

Tærtedej

  • 60 g fuldkornshvedemel
  • 100 g hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 75 g koldt smør
  • ¾ dl creme fraiche 6%

Tærtefyld

  • 2 løg
  • 2 porrer
  • 1 fed hvidløg
  • tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 150 g serranoskinke
  • 2 æg
  • 1 dl creme fraiche 6%
  • Olivenolie til stegning

Topping

  • 100 g revet mozarella
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Tærtedej

  • Kom fuldkornshvedemel, hvedemel og salt i en skål. Smuldr’ smørret heri med fingrene. Tilsæt creme fraiche og saml dejen hurtigt. Ælt ikke for meget – dejen skal være sammenhængende men smidig. Kom dejen på køl i 1 times tid.

Tærtefyld

  • Snit løgene i tynde, halve ringe og hak hvidløget fint. Skær porrerne i skiver og sørg for at skyl dem godt i en si , da der gemmer sig meget jord i dem. Kom det hele på en varm pande med olie og lad det stege under omrøring indtil det er faldet sammen – det tager ca. 10 minutter. Tilsæt salt, peber og friskhakket timian.
  • Steg serranoskinken sprød på en tør pande. Tag dem af panden og skær dem i skiver og bland det sammen med porrefyldet. Pisk æg og creme fraiche sammen.

Saml galetten

  • Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud til en rund cirkel mellem to stykker bagepapir, med en bagerulle (ca. 30 x 30 cm). Fjern det ene bagepapir og kom dejen med bagepapir over på en bageplade.
  • Kom porrefyldet i midten af dejen med 3 cm afstand fra kanterne. Top porrefyldet med æggemassen og fold kanterne lige så stille over fyldet. Top med revet ost.
  • Bag galetten i ovnen ved 180 grader varmluft i 35 minutter. Lad galetten afkøle og server den med en frisk salat.
Galette med porrer og serranoskinke