Rabarber smager af sommer og solskin, for når de første rabarber kan hives op af jorden, vidner det om, at sommeren er på vej. De syrlige rabarberstængler kan bruges i både bagværk, desserter eller hovedretter. Her er rabarberne brugt i en skøn og sød rabarberkompot.

Her drysses rabarberne med sukker og vaniljepulver, og bages i ovnen indtil de er møre, men stadig har bid. Køl rabarberkompotten ned og server den på skyr eller græsk yoghurt med hjemmelavet granola. Kompotten kan også bruges som tilbehør til diverse kødretter og grillmad.

Opskrift på rabarberkompot

Tilberedning5 min
Ovntid25 min
Samlet tid30 min
Ret: Brunch, Morgenmad, Tilbehør
Køkken: Dansk
Antal: 1 glas

INGREDIENSER

  • 300 g rabarber uden blade
  • 150 g rørsukker
  • ½ tsk ren vaniljepulver fra Urtekram (eller kornene fra ½ vaniljestang)
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

  • Skyl rabarberne godt og skær dem i skiver af ca. 1 cm længde. Kom dem i et ildfast fad og drys med rørsukker og vaniljesukker.
  • Bag dem ved 175 grader almindelig ovn i ca. 25 minutter til rabarberne er møre men stadig med bid.
Rabarberkompot