Pad thai er en nuddelklassiker fra de asiatiske køkken. Her er den lavet med kylling og rejer med masser af smag og knasende grønt.

Du kan også finde opskriften på pad thai med and. Hvis du elsker mad fra det asiatiske køkken, kan du finde opskriften på torsk i grøn karry eller  kylling i rød karry.

Opskrift på pad thai med kylling og rejer

Du skal bruge (ca. 4 personer):

1 pakke risnudler
6 æg
650g kyllingefileter
200g rejer eller tigerrejer
10g ingefær
1 fed hvidløg
1 rød chillier
3 forårsløg
1 rød peberfrugt
250g gulerødder
4 spsk. soja
3 spsk. sesamolie
2 spsk. fiskesauce
2 spsk. sukker
Olivenolie til stegning

Topping:
50g saltede peanuts
1 lime
Friske koriander

Fremgangsmåde

  1. Hæld risnudlerne i en gryde med vand der dækker dem. Lad dem koge i 5 minutter til de er færdigkogte.
  2. Skræl, skyld og skær gulerødder og peberfrugt i tynde strimler. Hak ingefær og chili fint og pres hvidløget.
  3. Skær kyllingen i mindre strimler og kom dem i på en pande med olie. Brun kødet og tilsæt ingefær, chili og hvidløg.
  4. Kom gulerødder, peberfrugt og rejer i og lad det hele stege et par minutter.
  5. Tilsæt soja, sesamolie, sukker og oystersauce og lad det stege yderligere.
  6. Kom nudlerne i panden og varm det hele godt igennem. Vend hele tiden ved at ryste panden og bruge en grydeske, så nudlerne ikke brænder på.
  7. Flyt nudlerne til side, kom lidt mere olie på panden og slå æggene ud. Lad æggene blive til røræg og bland dem sammen med nudlerne.
  8. Snit forårsløg og vend det i retten og top den med friske koriander, saltede peanuts og limebåde.