Sprøde cookies der tilfredsstiller den søde tand. De her cookies er lavet på havregryn og får sin sødme fra modne bananer, kanel, kardemomme, mandler og chokolade. Du kan også kaste dig ud i cookies med peanutbutter. Cookiene er virkelig gode som en sød snack, der samtidig er sund og nærende. De er bedst på selve dagen hvor de er bagt, men de tager ikke lang tid at lave, hvis lækkersulten igen skulle melde sig.
Opskrift på banan- og havregrynscookies
INGREDIENSER
- 2 bananer modne
- 2 dl havregryn
- 2 tsk stødt kanel
- 30 g mandler
- 40 g chokolade 70%

FREMGANGSMÅDE
- Mos bananen med en gaffel og tilsæt havregrynene sammen med kanel og kardemomme.
- Hak mandler og den mørke chokolade og kom det i banan-massen og rør det hele godt sammen. Form massen til 8 flade cookies, som lægges på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem i ovnen ved 180 grader almindelig ovn i ca. 15 minutter til bunden er sprød. Lad dem afkøle og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Nøj de ser gode ud! 🙂
Det er de virkelig også! 😀 Holdbarheden er dog ikke så lang, da den jo indeholder frisk frugt, men de tager ingen tid at lave 🙂
tror du de ville kunne holde sig i 3-4 dage? 🙂
Altså jeg spiste mine de sidste på 3. dagen, og de smagte stadig fint, men var dog knap så sprøde som på den 1. dag. Derfor må mit svar være 3-4 dage max 🙂
Tak for en god nem og hurtig opskrift til super lækre banan cookies, når man har overskud af bananer.
Tak for en super nem og hurtig opskrift, der smager virkelig lækkert.
Og er god når man står med 15 bananer i hånden.
PS håber ikke jeg skriver to gange….
Hej Hans
Lige præcis, den er så nem og smager godt. Ja i stedet for at smide de overmodne bananer ud, kan man lige så godt udnytte det 🙂
Vh. Christina
kan de fryses ned
Hej Gitte.
Det vil jeg ikke tro de kan, men jeg tør ikke sige det, da jeg ikke har prøvet det.
Kh. Christina
Hvis man gerne vil have dem sprødere, tror du så man kan det? – og hvordan? 🙂