Pizza med tun vil altid være en evig favorit for mig! Her får du opskriften på den sprødeste surdejspizza med en skøn tomatsauce, mozzarella, tun og sorte oliven. De let bitre sorte oliven passer utrolig godt sammen med tunen. Sørg for at bruge nogle af god kvalitet.
Opskriften på surdejspizzabunden finder du her. Opskriften passer til seks pizzaebunde, så udover tun kan du passende lave to med salsiccia og mascarpone og to med parmaskinke, pesto og ruccola. Bunden er relativ simpelt at lave, men kræver at du laver den dagen i forvejen. Hvis du ikke har en surdej, kan du finde en opskrift på pizzabund med gær her.
Opskriften på tomatsaucen finder du her. Saucen kan laves på 20 minutter, men har du god tid, har den godt af at stå og simre og trække smag i et par timer.
Opskrift på surdejspizza med tun
UDSTYR
INGREDIENSER
Surdejspizzadej
Tomatsauce
- ⅓ tomatsauce til pizza
Pizzafyld
- 1 frisk mozzarella
- 1 dåse tun i olie
- 100 g sorte oliven uden sten
FREMGANGSMÅDE
Surdejspizzadej
- Lav dejen dagen i forvejen som beskrevet i fremgangsmåden.
- Sæt et bagstål, en pizzasten eller bageplade i ovnen og tænd den på den højst mulige temperatur (min ovn står på 300 grader) 1 time før pizzaerne skal bages, så den bliver brandvarm.
Tomatsauce
- Lav tomatsaucen som beskrevet i fremgangsmåden. Lad den køle af inden du topper den på pizzabundene.
Pizzafyld
- Top hver pizzabund med tomatsauce så 1 cm af kanten er fri.
- Riv mozzarellaen fra hinanden og fordel halvdelen på hver bund. Vrid tunen godt for olie og top halvdelen af den på hver bund. Halver de sorte oliven og top den på pizzaerne. Brug en pizzaspade eller kombispade (hvis du bruger et bagestål) til lat sætte pizzaen i ovnen.
- Bag pizzaerne én af gangen i ca. 7 minutter ved den højst mulige temperatur til de er gyldenbrune i kanten og hårde i bunden.