Dette indlæg er udgivet i samarbejde med luxplus.dk // Sponsoreret indhold
En cremet og smagfuld suppe med jordskokker, torsk, serranoskinke og en dejlig smag af timian. Spis den som hovedret med et saftigt foccacia brød til, eller server den som en forret til gæster.
Opskrift på jordskokkesuppe
UDSTYR
- Stavblender
INGREDIENSER
- 500 g jordskokker
- 700 g kartofler
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 tsk æblecidereddike
- 1 spsk citronsaft
- 1 dl madlavningsfløde 8%
- 1 tsk salt
- 1 knivdspids cayennepeber
- ¼ muskatnød
- Friskkværnet peber
- Olivenolie til stegning
- 180 g serranoskinke
- 300 g torsk
- Frisk timian til topping
FREMGANGSMÅDE
- Skræl kartofler og jordskokker og skær dem i mindre tern.
- Snit løg og hvidløg fint og svits dem i en varm gryde med olie i et par minutter til de tager farve. Tilsæt jordskokker og kartofler og lad dem svitse med i 5 minutters tid.
- Kom bouillon og timian i, kom låg på gryden og lad det hele simre indtil grøntsagerne er helt mørre.
- Blend det hele med en stavblender og tilsæt æblecidereddike, citronsaft, madlavningsfløde og krydderier.
- Steg serranoskinken på en tør pande indtil den er sprød.
- Dup torsken med køkkenpapir. Gnid godt med salt på begge sider og steg den på en varm pande med olie – først med skindsiden nedad i 2 minutter og dernæst på modsatte side i 2 minutter.
- Varm suppen godt igennem og server med torsk, serranoskinke og frisk timian.
Mangler du inspiration til nye retter med fisk, kan du bestille en måltidskasse direkte til døren med fokus på fiskeretter. Her finder du en oversigt over hvilke måltidskasser med fisk der findes.