En perfekt blomme og en æggehvide der er stivnet – det er resultatet du gerne vil ende op med, når du kaster dig ud i at pochere æg. Det kan være en kunst at lave de perfekte pocherede æg, men det er lettere end man tror. Her får du en opskrift på de perfekte pocherede æg.

At pochere betyder at tilberede mad i vand i en temperatur lige under kogepunktet. På denne måde tilberedes madvarer så de ikke koges til skamme, men så de ikke er rå.

Pocherede æg er en fantastisk spise både til morgenmad og frokost, men også som en forret sammen med tilbehør som stenbiderrogn eller asparges.

Brug en bred og lidt dybere gryde, så der er plads til æggene. Hvis du ikke er så drevet i at pochere æg, kan du med fordel starte med at pochere et æg af gangen. Så slipper du for at holde styr på hvilket æg du kom i først, da de højst sandsynligt skal op i samme rækkefølge.

Opskrift på pocheret æg

Forberedning2 min
Tilberedning3 min
Samlet tid5 min
Ret: Frokost, Morgenmad
Antal: 2 personer

UDSTYR

  • Hulske
  • Piskeris

INGREDIENSER

  • 1 liter vand
  • 1 spsk lagereddike
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

  • Bring vand, eddike og salt i kog.
  • Slå æggene ud i to små skåle.
  • Skru ned for vandet på middel varme når det koger og pisk i cirkler med et piskeris, så der dannes en hvirvel.
  • Hæld æggene forsigtigt ned i hvirvlen en efter en og lad dem koge i 3,5 minut til hviden er stiv.
  • Tag æggene op en af gangen med en hulske. Kom den på en tallerken med køkkenpapir og lad dem dryppe af.