Dette indlæg er udgivet i samarbejde med luxplus.dk // Sponsoreret indhold.

En lækker pastaret med den mest cremede sauce af avocado. Avocadocremen får en skøn smag fra pinjekerner, basilikum og frisk parmesan. Pastaen vendes med cremen og toppes med langtidsbagte, søde tomater. Når den serveres med et dejligt stykke laks, vil jeg næsten vove at påstå, at den overgår de fleste andre pastaretter, jeg har smagt. Pastaretten kan naturligvis også spises som den er.

Opskrift på pasta med avocadocreme

Forberedning2 t 5 min
Tilberedning15 min
Samlet tid2 t 20 min
Ret: Hovedret
Antal: 2

INGREDIENSER

Langtidsbagte tomater

  • 250 g tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Avocadocreme

  • 30 g pinjekerner
  • 50 g frisk parmesan
  • 2 avocadoer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber

Tilbehør

  • 250 g frisk pasta
  • 2 laksefileter
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Langtidsbagte tomater

  • Halvér tomaterne og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag dem ved 150 grader varmluft i 2 timer.
  • Avocadocreme
  • Rist pinjekernerne på en tør pande til de er gyldenbrune. Blend pinjekerner og parmesan til en ensartet masse i en foodprocessor.
  • Kom resten af ingredienserne i og blend det hele sammen.

Servering

  • Kog pastaten og vend avocadocremen med pastaen. Top med friskrevet parmesan, langtidsbagte tomater, grofthakket basilikum og server med varmrøget laks.

Vil du have inspiration til andre vegetariske opskrifter kan du finde masser af inspiration her.