Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Mexicansk lasagne

Dette indlæg er udgivet i samarbejde med eatgrim.dk // Sponsoreret indhold.

Opskrift på mexicansk lasagne

Den klassiske lasagne er god, men hvorfor ikke lave en mexicansk inspireret lasagne? Denne her lasagne er fyldt med krydderier som røget paprika, som giver lasagnen en skøn smag af det mexicanske køkken. Lasagnen er vegetarisk og fyldt med lækre grøntsager og bønner. Den er nem at lave, og har du ikke tid til at lave din egen bechamelsauce, kan du også sagtens bruge den købte. Server lasagnen med guacamole og tortilla chips.

Du skal bruge (3-4 personer):

Tomatsauce

1 fed hvidløg
2 forårsløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. spidskommen
1 tsk. røget paprika
1 knivspids cayennepeber
2 spsk. tomat koncentrat
1 dåse hakkede tomater
200g gulerødder
1 peberfrugt
1 frisk majs (1 lille dåse majs kan også bruges)
1 stor håndfuld frisk koriander
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
1 dåse kidneybønner
1 pakke friske lasagneplader
100 g cheddarost

Bechamelsauce

50 g smør
3 spsk. hvedemel
3 dl mælk
1/4 muskatnød
1 tsk. salt
Friskkværnet peber

Topping:
Friske koriander
Guacamole (se opskrift her)

Fremgangsmåde

Tomatsauce

  1. Snit hvidløg og forårsløg fint. Svits det på en varm pande med olie i et par minutter.
  2. Kom spidskommen, røget paprika, cayennepeber og tomatkoncentrat i panden og lad det svitse med i et par minutter, men uden at det bliver brændt. Tilsæt hakkede tomater.
  3. Riv gulerødderne på et rivejern, skær peberfrugten i mindre tern og hak koriander groft. Pil bladene af majsen og skær majsene af kolben med en kniv. Tilsæt grøntsagerne til tomatsaucen sammen med salt og peber. Lad saucen simre – gerne i mindst 10 minutter. Tilsæt kidneybønner og smag tomatsaucen til.

Bechamelsauce

  1. Smelt smøren i gryden ved middel varme. Tilsæt mel under omrøring med et piskeris og pisk indtil smøren har suget melet til sig.
  2. Kom lidt mælk i ad gangen under omrøring.
  3. Riv muskatnødden i, tilsæt salt og peber og lad bechamelsaucen koge videre ved svag varme indtil den er jævn. Smag den til.

Saml lasagnen

  1. Saml lasagnen i et ovnfast fad. Kom først et lag tomatsauce, bechamelsauce og dernæst friske lasagne plader i. Fortsæt på denne måde i tre lag og slut af med bechamelsaucen og revet cheddarost.
  2. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i 25 minutter til lasagnepladerne er al dente.
Vegetar lasagne
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *