Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Risotto med asparges og ærter

Denne risotto er indbegret af forår. Friske ærter i bælg og sprøde asparges i sæson. Risottoen er cremet, men med et dejligt frisk twist fra de knasende grøntsager. Den toppes med en smuk, grøn olie lavet med persille. Spis risottoen som den er eller server med laks eller kylling. Hvis du serverer noget til, rækker portionen til ca. 4 personer.

Opskrift på risotto med asparges og ærter

Du skal bruge (2 personer):

Persilleolie

1 dl olivenolie
1 bundt frisk persille (ca. 30g)

Risotto

1 løg
1 fed hvidløg
300g risottoris
2,5 dl hvidvin
1 L grøntsagsboullion
50g parmesan
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
150g grønne asparges
300g grønne ærter i bælg
Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

Persilleolie

  1. Kom olie og persille i en foodprocessor. Blend det sammen.
  2. Kom blandingen i en sigte, og sig persillen fra, så du har en grøn olie tilbage.

Risotto

  1. Pil og snit løg og hvidløg fint. Sauter dem i en varm gryde med olie.
  2. Skru op for varmen og tilsæt risottorisene og rør rundt i et par minutter.
  3. Tilsæt hvidvinen og rør rundt indtil den er fordampet. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt, så den langsomt arbejdes ind i risene. Rør jævnligt rundt. Fortsæt indtil risene er møre, men med bid i.
  4. Riv parmesanen på et rivejern og tilsæt det til risene sammen med salt og masser af friskkværnet peber. Smag risottoen til.
  5. Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær den i mindre stykker. Svits dem på en pande med olie i et par minutter.
  6. Pil ærterne ud af bælgen og tilsæt både ærter og asparges til risottoen.
  7. Server risottoen i skåle og dryp med persilleolien og friskkværnet peber.
Risotto med ærter og asparges
Christina Bønding
0

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *