Denne risotto er indbegret af forår. Friske ærter i bælg og sprøde asparges i sæson. Risottoen er cremet, men med et dejligt frisk twist fra de knasende grøntsager. Den toppes med en smuk, grøn olie lavet med persille. Spis risottoen som den er eller server med laks eller kylling.

Opskrift på risotto med asparges og ærter

Samlet tid40 min
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Antal: 2 personer

INGREDIENSER

Persilleolie

  • 1 dl olivenolie
  • 1 bundt persille

Risotto

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g risottoris
  • dl hvidvin
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 50 g frisk parmesan
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 150 g grønne asparges
  • 300 g ærter i bælg
  • Olivenolie til stegning
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Persilleolie

  • Kom olie og persille i en foodprocessor. Blend det sammen.Kom blandingen i en sigte, og sig persillen fra, så du har en grøn olie tilbage.

Risotto

  • Pil og snit løg og hvidløg fint. Sauter dem i en varm gryde med olie.
  • Skru op for varmen og tilsæt risottorisene og rør rundt i et par minutter.
  • Tilsæt hvidvinen og rør rundt indtil den er fordampet. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt, så den langsomt arbejdes ind i risene. Rør jævnligt rundt. Fortsæt indtil risene er møre, men med bid i.
  • Riv parmesanen på et rivejern og tilsæt det til risene sammen med salt og masser af friskkværnet peber. Smag risottoen til.
  • Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær den i mindre stykker. Svits dem på en pande med olie i et par minutter.
  • Pil ærterne ud af bælgen og tilsæt både ærter og asparges til risottoen.
  • Server risottoen i skåle og dryp med persilleolien og friskkværnet peber.
Risotto med ærter og asparges