Pølsehorn er og blive bare et hit, og det har det altid været i min verden – især på madpakken! Disse her er fyld med smag fra den friskhakkede timian og indeni er de smurt med den lækreste hjemmelavede ketchup, som gør dem ekstra smagsfulde og mindre tørre at spise. 

Den overskydende ketchup kan serveres sammen med pølsehornene, men den kan også gemmes i et skoldet glas. Hver opmærksom på at holdbarheden er begrænset. 

Mangler du flere idéer til madpakken, kan du finde masser af inspiration her.

Opskrift på pølsehorn med hjemmelavet ketchup

Tilberedning20 min
Hæve og bagetid1 t 40 min
Samlet tid2 t
Antal: 16 stk

INGREDIENSER

Hjemmelavet ketchup

  • 2 tomater (store)
  • 1 æble
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk æbleeddike
  • Salt og peber
  • 1 tsk majsstivelse

Pølsehorn

  • 50 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 dl skyr
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 æg
  • 300 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk olie
  • 8 pølser
  • 1 æg til pensling
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

Hjemmelavet ketchup

  • Skær tomater og æble i tern og sautér dem i en gryde sammen med paprika, tomatkoncetrat, sukker og eddike.
  • Kog blandingen indtil æblerne er møre og blend det til ensartet masse med en stavblender.
  • Kom ketchuppen i en sigte og sig væden fra. Jævn ketchuppen med majsstivelse opløst i koldt vand.

Pølsehorn

  • Lun mælken i en gryde til det er fingervarm og kom den i en skål. Rør gæren godt ud i mælken.
  • Tilsæt skyr, friskhakket timian, olie, honning, æg og salt. Rør det hele sammen.
  • Tilsæt melet og ælt dejen. Den må ikke være for tør men heller ikke for klistret, så tilsæt evt. ekstra mel hvis der mangler. Lad dejen hæve i minimum en time tildækket et lunt sted.
  • Skær pølserne over i halve så du har 16 stykker. Rul dejen ud på et meldæket bord med en kagerulle efter hævningen. Skær dejen ud i 16 trekanter, smør dem med ketchup og læg en pølse på den brede ende og rul dejen rundt om den.
  • Kom pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter tildækket et lunt sted. Pensel pølsehornene med et sammenpisket æg g bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter til de er gyldnebrune.
Hjemmelavede pølsehorn