Lun mælken i en gryde til det er fingervarm og kom den i en skål. Rør gæren godt ud i mælken.
Tilsæt skyr, friskhakket timian, olie, honning, æg og salt. Rør det hele sammen.
Tilsæt melet og ælt dejen. Den må ikke være for tør men heller ikke for klistret, så tilsæt evt. ekstra mel hvis der mangler. Lad dejen hæve i minimum en time tildækket et lunt sted.
Skær pølserne over i halve så du har 16 stykker. Rul dejen ud på et meldæket bord med en kagerulle efter hævningen. Skær dejen ud i 16 trekanter, smør dem med ketchup og læg en pølse på den brede ende og rul dejen rundt om den.
Kom pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter tildækket et lunt sted. Pensel pølsehornene med et sammenpisket æg g bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter til de er gyldnebrune.