De her pandekager er simpelthen så lækre! Opskriften tager udgangspunkt i en grundopskrift på sunde bananpandekager, og derudover er der tilsat revet citronskal, citronsaft og blå birkes. Den syrlige citron giver pandekagerne et dejligt syrligt twist og de sprøde birkes et let bid. Pandekagerne toppes med en sød lemoncurd, som passer perfekt til den syrlige citron.
Spids pandekagerne til morgenmad eller server dem for nogle heldige gæster til brunch.
Opskrift på citronpandekager med birkes
INGREDIENSER
- 2 dl havregryn finvalsede
- 2 bananer modne
- 1 æg
- ½ tsk bagepulver
- ½ citron
- 1 spsk birkes
- Kokosolie til stegning
Topping
- Lemoncurd
FREMGANGSMÅDE
- Blend havregrynene til mel, tilsæt banan, æg, bagepulver, 2 spsk af citronsaften og skallen af den halve citron. Blend det hele til en ensartet masse.
- Rør de blå birkes i dejen.
- Steg pandekagerne gyldne på en opvarmet pande med kokosolie.
Er du vild med pandekager, kan du også finde min opskrift på pandekager med surdejsrester og kardemomme her.