Havregrød tager man aldrig fejl af, og den behøves ikke at være kedelig, men kan peppes op på mange forskellige måder. Prøv fx med nødder, tørret eller frisk frugt.
Havregrød er sundt og mættende, fordi havregryn indeholder mange fibre. Denne her udgave er lavet på mælk, hvilket gør den lækker og cremet, derudover er der tilføjet en moden most banan, som gør den sødere og til sidst lidt kanel og friske blåbær på toppen. 
Find også opskriften på havregrød med dadler eller havregrød med karamel og æble

Opskrift på havregrød med banan og kanel

Du skal bruge (1 portion:)

1 dl havregryn
2 dl minimælk (kan eventuelt udskiftes med vand eller laves på halv mælk og halv vand)
1 moden banan
1 tsk. kanel
1 knivspids salt

Topping:
Friske blåbær
Hasselnødder

Fremgangsmåde

  1. 1. Kom havregryn og mælk/vand i en gryde og bring det i kog under omrøring.
  2. Når grøden koger skrues ned på middelvarme, og du rører fortsat i grøden indtil den har den rette konsistens.
  3. Mos bananan og vend den i grøden. Tilsæt kanel og smag til med salt.
  4. Server grøden lun og top den med friske blåbær og hakkede hasselnødder.