Jeg elsker at variere min morgenmad hver dag, og selvom mange synes morgenmåltidet hurtigt skal overståse pga. travlhed eller manglende appetit, synes jeg ikke der findes noget bedre, end en god start på dagen.
Denne her luksushavregrød har fået selskab af æble, hakkede mandler og den lækreste karamel lavet på kondenseret mælk, som kan købes i velassorterede supermarkeder.
Havregrød er en skøn måde at starte dagen på, da det holder dig mæt i lang tid. Du kan variere det til det uendelige. Find også opskriften på havregryn med dadler eller havregrød med kanel og banan.
Opskrift på havregrød med karamel og æble
Du skal bruge (1 portion):
1 dl grovvalset havregryn
½ dl hørfrø
2 dl vand
1 knivspids salt
½ æble
1 spsk. karamel lavet på kondenseret mælk (kan købes i velassorterede supermarkeder)
En lille håndfuld mandler
Fremgangsmåde
- De tørre ingredienser hældes i en gryde sammen med vandet
- Grøden koger under omrøring, indtil den har den ønskede konsistens
- Smags den til med salt.
- Skær det halve æble i tern og server grøden og top den med karamel, æblestykker og hakkede mandler.