Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Omelet med brombærsyltetøj

Omelet med hjemmelavet brombærsyltetøj, det lyder umiddelbart ikke som om, at det passer særlig godt sammen, men DET GØR DET! Siden jeg var helt lille, har min far ført den sjove tradition med sig, at vi skulle have æggekage med solbærsyltetøj. Det salte og det søde, smager altså utrolig godt sammen. Denne gang blev det til en omelet med frisk timian, spinat og rød peber. Den blev toppet med hjemmelavet brombærsyltetøj.

Omeleten er meget simpel at lave og fungerer godt som en sund og let frokost. Du kan bruge de grøntsager, du har og eventuelt tilføje lidt strimlet kyllingepålæg eller spise den med ristet rugbrød til.

Opskrift på omelet

Du skal bruge (1 person):

2 æg
1 håndfuld frisk timian
1 håndfuld frisk spinat
1/4 rød peber
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
Olie til stegning

Topping:
Hjemmelavet brombær syltetøj

Fremgangsmåde

  1. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med salt og peber.
  2. Klip fine stykker af den friske timian, skær den røde peber i fine tern og skyl spinaten. Tilsæt det hele til æggene og rør det godt sammen.
  3. Opvarm en pande med olie og steg omeleten ved middelvarme.
  4. Tag omeleten af panden, top den med frisk timian og brombær syltetøj.
Omelet med grønt og timian
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *