Denne lækre sommersalat er lækker og frisk med inspiration fra det asiatiske køkken. Mango, lime og chilli passer perfekt til et et stykke varmrøget laks toppet med frisk ingefær.

Mangler du inspiration til andre opskrifter på fisk, kan du finde opskriften på torsk i grøn karry og tærte med laks og dild

Opskrift på varmrøget laks med mangosalat

Du skal bruge (2 personer):

Varmrøget laks 

2 laksefileter
Salt
Peber
Paprika
1 cm ingefær
1/2 lime

Mangosalat
1 mango
2 advocado
1/2 pakke mixed salat
3 cm ingefær
1 chilli
1 lime
Evt. koriander
Salt
Peber

Fremgangsmåde

Varmrøget laks

  1. Skræl ingefæren og snit det fint. 
  2. Kom laksefileterne i et smurt ildfastfad og krydr dem med salt, peber og paprika. Top med ingefær og limesaft.
  3. Bag laksefileterne i ovnen ved 175 grader varmeluft i ca. 20 minutter.

Mangosalat

  1. Skræl mango og avocado og skær begge dele i mindre stykker.
  2. Lav dressingen ved at skrælle ingefæren og fintsnit det. Smag på chillien og fintsnit en mængde efter behov og smag. Pres limesaften fra en lime og vend det med ingefær og chili.
  3. Skyl salat og evt. koriander, fintsnit det og vend det med mango, avocado og dressingen.
  4. Smag salaten til med salt og peber.
  5. Server salaten og top den med varmrøget laks.