Pastinak, gulerod, selleri, jordskokke, kålrabi, majroe, rødbede… Alle disse skønne rodfrugter er i sæson netop nu, og der er så mange fantastiske retter, du kan lave ud af dem. Jeg har allerede forsøgt mig ud i flere retter, som fx en ret med Gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær og en rødbedechokoladekage.
De her langtidshævede boller er lavet på havregryn, sigtet- og fuldkornsspeltmel og solsikkekernerne giver bollerne et lækkert bid.
Bollerne indeholder rødbede og gulerod, men kunne sagtens være erstattet med andre rodfrugter. Generelt bidrager rodfrugter med en dejlig sødme og gør bollerne lækre og svampede. De holder sig derfor utrolig friske i meget langt tid.
Bollerne er lækre til morgenmad, som en flute i madpakken og kan sagtens fryses ned.
Opskrift på boller med rodfrugter
Du skal bruge:
200g rodfrugter (jeg brugte 100g rødbede og 100g gulerødder)
2 ½ dl lunkent vand
10g gær
2½ dl laktosefri natural yoghurt (eller andet surmælksprodukt)
2½ dl havregryn
50g solsikkekerner
5 dl fuldkornsspeltmel
3 dl sigtet speltmel
Fremgangsmåde
- Start med at rive rodfrugterne groft på et rivejern.
- Smuldr gæren i en skål og kom dernæst vand og yoghurt i og rør godt rundt.
- Kom den revne rodfrugt i sammen med salt, solsikkekerner og havregryn.
- Kom fuldkornsspeltmelet i blandingen og rør grundigt.
- Tilsæt tilsidst den sigtede speltmel og ælt grundigt indtil dejen er lettere klistret (lidt ligesom havregrød).
- Stil dejen på køl natten over eller i minimum 12 timer.
- Tag dejen ud af køleskabet og form den til en lang pølse på et meldækket bord af sigtet speltmel.
- Skær flutene så store som ønsket og lig dem på en bageplade med bagepapir med melsiden opad.
- Bag dem i ovnen ved 250 grader i ca. 20 minutter.

ved du hvormange kalorier flutene indeholder? (:
Hej Ninna.
Jeg tæller ikke de kalorier jeg indtager, så jeg har desværre ikke et tal på, hvor meget disse flutes indeholder.
Jeg er lidt nysgerrig, hvad er din årsag til, at du tæller dine? 🙂
KH. Christina