En skøn salat med vandmelon, som er lynhurtig at lave. Kombinationen af den søde, friske vandmelon og den salte feta, er usædvanlig god. Salaten gør sig godt til alt slags tilbehør – lige fra grillmad, falafler, svinekød, kylling eller en god bøf.
Opskrift på vandmelon salat med feta
Du skal bruge (ca. 4 personer):
100g rucola
0,5 vandmleon (ca. 400g vandmelonkød)
1 avocado
10g fetaost
70g saltede mandler (lav din egne her)
Salt og friskværnet peber
- Skyld rucolaen grundigt og slyng eventuelt vandet fra med en salatslynge.
- Skær vandmelonkødet fra skrællen og fjern eventuelle kerner. Halver avocadoen, tag stenen ud, skrab frugtkødet ud med en ske og skær den i mindre tern.
- Bland rucola, vandmelon og avocado sammen. Drys med salt og kværn peber over. Smuldr’ feta ovenpå salaten og top med saltede mandler.