En læker frisk salat med æbler, chili og rødløg. Servér æblesalaten til både milde og kraftige gryderetter og stegt eller grillet okse-, svine-, og lammekød og fjerkræ.
Mangler du inspiration til andre salater, kan du finde en masse opskrifter her.
Opskrift på æblesalat med rødløg og chili
Du skal bruge (4 personer):
3 spsk. frikpresset citronsaft
2 spsk. olivenolie
1 rød chili
1 lille rødløg
3 æbler, fx Elstar eller Rød Aroma
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Pisk citronsaft og olie sammen i en skål.
- Flæk chilien, skær frøvægge og kerner væk og hak den fint.
- Skær løget i tynde skiver.
- Vend chilli og løg i dressingen.
- Skær æblerne i kvarte og fjern kernehusene.
- Skær æblerne i tynde både og vend dem med det samme i dressingen.
- Smag salaten til med salt og peber.