Jeg er helt vild med de sprøde og søde majskolber, som her om sommeren gør sig rigtig godt som grilltilbehør. Du kan også grille majskolberne på grillen. Lad blot skrællen være på når de grilles.
Hvis det skal være ekstra syndigt men godt, skal de kogte majskolber smøres ind i smør og drysses med salt. Denne kryddersmør giver majskolberne et ekstra lækkert pift med sit stærke chili og smagsfulde krydreurter.
Opskrift på majskolber med kryddersmør
Du skal bruge (4 personer):
Majskolber
4 majskolber
1 stor gryde
Vand
Salt
Kryddersmør
1/4 del pakke smør
1/2 tsk. flagesalt
Frisk eller tørret chili (efter smag)
4 kviste rosamarin
1 håndfuld frisk oregano
Fremgangsmåde
Majskolber
- Bring en stor gryde med vand i kog og tilsæt lidt salt,
- Tag skrællen af majskolberne og kom dem i det kogende vand.
- Lad majskolberne koge i 5-7 minutter indtil de er mørkegule.
- Hæld vandet fra gryden og lad majskoblerne køle af.
- Skær majskolberne i mindre stykker og server dem på et fad.
Kryddersmør
- Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det bliver blødt.
- Hvis du bruger frisk chili hakkes chilien, rosmarin og oregano fint.
- Salt, chili, rosmarin og oregano blandes i smøren.
- Kryddersmøren kommes i den ønskede serveringskål og stilles på køl i min. 15 minutter.
- Server majskolberne og nyd dem lune sammen med smeltet kryddersmør.
Kryddersmøren smager også fantastisk på nybagt brød!