Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Kanelsnegle uden gær

Nemme kanelsnegle bagt på speltmel uden gær. Sneglene tager dig ikke længere tid at bage end en halv time, da de ikke skal hæve.

Selvom kanelsneglene er bagt med bagepulver, bliver de stadig lækre og svampede med smage fra kardemomme, ingefær, vanilje og kanel.

Opskrift på kanelsnegle uden gær

Du skal bruge:

Dej

1 dl mælk
70 g smør
1 æg
1 tsk. ren vaniljepulver
1 tsk. kanel
½ tsk. kardemomme
30 g rørsukker
1 knivspids salt
6 dl sigtet speltmel
2 tsk. bagepulver

Remonce

60 g blød smør
50 g rørsukker
1 spsk. kanel
1 æg til pensling

Fremgangsmåde

Dej

  1. Smelt smørret og lun mælken op i gryde til det er fingervarmt.
  2. Bland æg, vaniljepulver, kanel, kardemomme, rørsukker og salt i mælkeblandingen og rør rundt.
  3. Rør til sidst bagepulver og mel i – hold gerne igen med melet, da dejen ikke må blive for tør.
  4. Ælt dejen godt og kom den på et meldrysset bord. Rul den ud til en rektangel med en kagerulle.

Remonce

  1. Rør smør, rørsukker og kanel sammen. Brug gerne en elpisker eller røremaskine.
  2. Smør massen ovenpå dejen med en dejskraber og rul dejen sammen til en roulade på den smalle led.
  3. Skær kanelsneglene ud med en kniv i 2 cm tykkelse. Læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem en smule flade. Pensel med æg.
  4. Bag kanelsneglene i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter eller indtil de er gyldenbrune.
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *