Lækre sunde havregrynskugler uden sukker og smør men med dadler, kakao og mørk chokolade. En lækker snack når lækkersulten melder sig, som kan spises med god samvittighed.
Du skal bruge (ca. 20 stk.):
30g mandler
70g dadler uden sten
25g havregryn
1 spsk. god kakaopulver
½ tsk. kanel
20g kokosmel
1 spsk. vand
1 spsk. kokosolie
15 g god 70% chokolade
Fremgangsmåde
- Start med at blend mandlerne til mel. Tilsæt dernæst dadler og blend dem sammen med mandelmelet til en ensartet masse.
- Hak den mørke chokolade meget fint.
- Bland havregryn, kakaopulver og kanel i en anden skål og kom dadelblandingen deri sammen med vand, kokosolie og den mørke chokolade.
- Ælt massen godt sammen og tilsæt mere vand, hvis den er for tør.
- Form små kugler og rul dem i kokosmel.
- Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.
Hej Christina. Kan man undlade kokosolien? 🙂
Hej Kathrine.
Det kan du sagtens, du skal dog tilsætte noget andet i stedet – det kunne fx være friskpresset appelsinsaft/lime, kaffe, vand eller lignende 🙂
KH. Christina