En pinjerkerne kogle er en sjov lille kogle, som hører til nåletræslægten. Arten hører hjemme omkring middelhavet og stammer sandsynligvis fra den vestlige del. Træet er blevet plantet og dyrket gennem århundreder i hele regionen. Flere forskellige varianter af pinjetræet leverer spiselige pinjekerner.

En pinjekerne kogle er en sjov og dekorativ kogle, som udover at lave pinjekerner, kan bruges i juledekorationer, som en værtindegave, eller bare til pynt derhjemme. Koglen varierer i størrelsen, og er op til 10 cm i diameter.

Pinjekerner

Pinjekerner har en mild og aromatisk smag – både sød og skarp på samme tid. De kan sagtens spises som de er, men du kan også riste dem på en tør pande og bruge dem som topping i salater, til pesto, til kager, i desserter eller som snack.

Rent ernæringsmæssigt indeholder pinjekernerne vitaminerne B og E og mineralerne kalium, magnesium, fosfor, jern og zink. Som alle andre nødder, har pinjekerner et højt fedtindhold, men af den gode slags.

Sådan vokser pinjekernerne på pinjekerne koglen

Pinjekerne koglen skal placeres lunt et sted, så den bliver varmet op for at kunne løsne frøene. Du kan nu følge den i løbet af den tid, hvor den åbner sig op. Koglen vil åbne sig med knirkende lyde efter ca. 4 uger. Efter lidt tid vil den være helt åben, og du kan nu rigtig se, hvordan alle kernerne ligge på rad og række inde i koglen. Der er en lille skal på hver kerne, som kan knækkes med en nøddeknækker.
Koglen indeholder ca. 80 kerner i alt, og når du er færdig med at knække dem alle sammen, er jeg sikker på, at du vil forstå hvorfor pinjekerner er så dyre.