En hjemmelavet, cremet chokoladeis med hakket mørk chokolade og et twist af chili.

Isen er virkelig nem at lave, også du behøver ikke ligge inde med en ismaskine. Du skal blot sørge for at røre rundt i isen et par gange mens den står på frys.

Du skal bruge (4 personer):

5 æggeblommer
100g rørsukker
200g god mørk 70 % chokolade
½ dl lys sirup
Frisk chili efter ønske
4,5 dl piskefløde
80g mørk 70 % chili chokolade

Topping:
Frysetørrede hindbær
20g mørk 70 % chili chokolade

Fremgangsmåde

  1. Start med at pisk æggeblommer og rørsukker hvidt og luftigt med en elspisker.
  2. Knæk chokoladen i mindre stykker og smelt den over en vandbad.
  3. Smag på din chili (ved roden) og hak den foretrukne mængde fint. Jeg brugte ca. 1 spsk chili, da min chili var meget mild, men der er dog stor forskel på, hvor stærke chilier er.
  4. Bland chilien sammen med siruppen og rør dernæst blandingen i den mørke chokolade.
  5. Lad chokoladeblandingen afkøle til stuetemperatur og rør den i æggemassen.
  6. Pisk fløden til flødeskum og vend den let i chokoladeblandingen med en dejskraber.
  7. Hak den mørke chili chokolade groft og vend den i ismasen.
  8. Hæld isen i en form og frys den ned i minimum 4 timer. Det kan være en god idé at lave den dagen før, så den virkelig får lov til at sætte sig. Det er nødvendigt at røre jævnligt i den under indfrysningen, hvis ikke du er så heldig at eje en ismaskine.
  9. Hvis du har lavet isen dagen før, kan det være godt at tage isen op lidt før serveringen. Isen rulles nu til kugler af is med en is ske og serveres evt. med rester af den hakkede mørke chili chokolade og frysetørrede hindbær.