Udover at bunden skal være tynd og sprød på en pizza, spiller tomatsaucen også en stor rolle for det endelige resultat. Her finder du den bedste opskrift på tomatsauce til den hjemmelavede pizza.
Har du god tid, så lav pizzasaucen i god tid, så den rigtig kan få lov til at stå og simre og trække smag. Sørg for at den køler helt af før du topper den på dine pizzaer.
Tomatsauce til pizza
UDSTYR
- Stavblender
INGREDIENSER
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk tørret oregano
- 5 kviste frisk timian (eller 1 spsk tørret)
- 1½ spsk tomatkoncentrat
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 spsk sukker
- Friskkværnet peber
- 1 tsk salt
- Olivenolie til stegning
FREMGANGSMÅDE
- Snit løg og hvidløg fint. Sauter dem i en varm gryde med olie i et par minutter.
- Tilsæt krydderier og tomatkoncentrat og lad det svitse med under omrøring.
- Kom hakkede tomater, sukker, salt og peber i saucen og lad den simre under låg i mindst 15 minutter – gerne i et par timer hvis der er tid.
- Blend saucen til en lind masse med en stavblender og smag den til.
- Lad saucen køle helt af før du topper den på dine pizzabunde.