Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Blomkålssalat med sesamdressing

Lækker, sprød salat med blomkål og en frisk og karakteristisk dressing af ristet sesamolie, lime, hvidløg og chili. Salaten passer til det meste, og er et kæmpe hit!

Opskrift på blomkålssalat med sesamdressing

Du skal bruge (4 personer):

1 rød chili
1 fed hvidløg
2 spsk. ristet sesamolie (mørk)
1 limefrugt
200g spidskål
200g blomkål
Salt
½ bundt koriander
2 forårsløg

Fremgangsmåde

  1. Flæk chilien, skær frøvæge og kerner væk og hak den fint. Hak hvidløg fint og bland hvidløg samt chilli med sesamolie og limesaft.
  2. Snit spidskålen fint. Skær blomkålen i store buketter og skær dem i så tynde skiver du kan. Vend begge slags kål i dressingen og smag til med salt.
  3. Skær forårsløgene i skiver og hak korianderne groft og drys begge dele over salaten.
Christina Bønding
  • Sabina
    25 . 04 . 2013

    Tror du man kan bruge en anden olie end sesamolien??

  • Sabina
    25 . 04 . 2013

    Tror du man kan bruge en anden olie en sesamolien??

    • healthup1356035903593
      25 . 04 . 2013

      Hej Sabina.
      Jeg tror desværre ikke, at salaten vil blive lige så lækker, hvis du undlader sesamolien. Den bidrager med en helt speciel og særlig smag. Min erfaring er, at det gælder om at have sit basislager fyldt op derhjemme, hvilket fx indebærer forskellige slags olier. På den måde kan du lave et utal af lækre og forholdsvis sunde dressinger i stedet for de færdiglavede, du kan købe i butikkerne. Det at dit lager derhjemme er fyldt og med basisvarer, gør det nemmere, når du skal lave mad. Ingrediensenlisten vil ikke se uoverskuelig ud, da du allerede har en del af varerne derhjemme i forvejen.
      Håber du vil give det en chance, for denne salat er bestemt værd at prøve!
      Vh. Christina

      • Sabina
        28 . 04 . 2013

        Tak for svaret- så må jeg hellere ud at investere i en sesamolie 🙂

        • healthup1356035903593
          30 . 04 . 2013

          Ja gør det! Den holder i et helt år og kan både bruges til stegning, bagning og salater, så mon ikke du skal nå at få den brugt. Tjek evt linket her http://viskalspise.dk/ingredienser/sesamolie.html som fortæller lidt om produktet, samt giver nogle forslag på andre opskrifter hvori du kan bruge olien.
          Kh. Christina

    Kommenter

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *