Lækker, sprød salat med blomkål og en frisk og karakteristisk dressing af ristet sesamolie, lime, hvidløg og chili. Salaten passer til det meste, og er et kæmpe hit!

Opskrift på blomkålssalat med sesamdressing

Du skal bruge (4 personer):

1 rød chili
1 fed hvidløg
2 spsk. ristet sesamolie (mørk)
1 limefrugt
200g spidskål
200g blomkål
Salt
½ bundt koriander
2 forårsløg

Fremgangsmåde

  1. Flæk chilien, skær frøvæge og kerner væk og hak den fint. Hak hvidløg fint og bland hvidløg samt chilli med sesamolie og limesaft.
  2. Snit spidskålen fint. Skær blomkålen i store buketter og skær dem i så tynde skiver du kan. Vend begge slags kål i dressingen og smag til med salt.
  3. Skær forårsløgene i skiver og hak korianderne groft og drys begge dele over salaten.