Pizza med kartoffel smager helt vidunderligt og sammen med serrano skinke, pesto og rucola bliver det ikke bedre.
Opskrift på pizza med kartoffel og serranoskinke
Du skal bruge:
Pizzadej
3dl lunkent vand
30 g gær
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
200g grahamsmel (eller andet fuldkornsmel)
250g durummel eller tippo 00
Olieblanding til pizzatopping
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk. timian
Friskkværnet salt
Fyld
3 store kartofler
1 rød peberfrugt
½ rødløg
2 spsk. pinjekerner
1 håndfuld frisk basilikum
2 pakker serranoskinke
1 håndfuld rucola
2 spsk. god grøn pesto
Fremgangsmåde
Pizzadej
- Rør gæren ud i vandet og tilsæt olivenolie og salt.
- Tilsæt grahamsmel og dernæst durummel lidt efter lidt.
- Ælt dejen grundigt – gerne med en røremaskine.
- Lad dejen hæve i 1½ time.
- Del dejen i to og rul den ud i passende pizzastørrelser – dejen skal være tilpas tynd, så bliver den ekstra sprød.
- Kom pizzaerne på bageplader med bagepapir.
Olieblanding til pizzatopping
- Bland alle ingredienserne sammen.
- Pensel hver pizza med olieblandingen og drys evt. lidt ekstra timian over.
Fyld
- Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i tynde skiver – gerne med et mandolinjern.
- Skær peberfrugt og rødløg i tynde ringe og fordel kartofler, peberfrugt og rødløg på pizzaen og top med pinjekerner.
- Kom pizzaerne i en forvarmet ovn en af gangen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 20minutter.
- Tag pizzaen ud af ovnen og fordel stykker af serranoskinke, pesto, rucola og friske basilikum.
Uuhhh!! Den pizza skal helt klart afprøves i weekenden. Den ser godt nok vildt lækker ud. Tak for tippet!
Kh fast læser 😉
Den er også virkelig virkelig lækker – min absolut yndlingspizza 😀 Fik du den afprøvet?