Til sol og sommer hører sig is til, og det kan godt gå hen og blive til rigtig mange is over en hel sommer. Derfor er denne mango-banan is et rigtig godt alternativ, som er utrolig lækker og sød på trods af, at der ingen tilsat sukker er i. Med kun to ingredienser, kan du lave den lækreste is med frugt, som med kun få kalorier tilfredsstiller din trang til sorbet is.

Skær frugterne i tern dagen før og kom dem i fryseren, så er de nemme at blende til en lækker cremet og sund is.

Opskrift på sund is med mango og banan

Du skal bruge (1 person): 

1 moden mango
1 moden banan

Topping:
Kokosmel
Mandler
Frisk mynteblade

Fremgangsmåde

  1. Mango og banan skrælles, skæres i tern og fryses ned i en frysepose dagen før isen laves.
  2. Blend de frosne frugter til en massen er ensartet.
  3. Top isen med kokosmel, mandler og friske mynteblade.