Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Kødboller med tomatsauce og squash spaghetti

Lækre smagsfulde kødboller i en intens tomatsauce, serveret med squash spaghetti og toppet med frisk parmesan og basilikum. En ret der er blevet serveret utallige gange og som både venner og familie elsker!

Ingredienslisten ser måske lang ud, men jeg vil vove at påstå, at de fleste ingredienser findes i et almindeligt basis lager af krydderier og olie. 

Kødbollerne kan sagtens serveres med en almindelig portion spaghetti eller andet pasta, men squash spaghetti er et super godt alternativ, hvis du lever glutenfrit, vil undgå så mange kulhydrater, eller bare vil spise mere grønt. Squash spaghetti kan også serveres med en spaghetti bolognese.

Opskrift på kødboller med tomatsauce og squash spaghetti

Du skal bruge (4 personer): 

Squash spaghetti

3 squash
Olivenolie til stegning
Friskkværnet salt og peber

Kødboller

450g 3-7% hakket oksekød
1/2 dl minimælk
2 spsk. rasp
1 æg
2 spsk. ketchup
1 fed hvidløg
Friskkværnet salt og friskkværnet 
2 spsk. olivenolie til stegning

Tomatsauce

1 fed hvidløg
1 løg
2 dåser hakkede tomater
70g tomatkoncentrat
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. sukker
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
1 håndfuld basilikumblade

Topping:
Frisk parmesan
Frisk basilikum

Fremgangsmåde

Squash spaghetti

  1. Vask squashen og skær enderne af. Brug en kartoffelskræller til at skære lange tynde pastalignende fettuccine indtil du når midten af squashen. 
  2. Kom squash spaghettierne i en si og vrid vandet fra.
  3. Vend squash spaghettierne med olie, salt og peber, og steg dem 1-2 minutter på en varm pande med olivenolie. 

Kødboller

  1. Kom hakket oksekød, mælk, rasp, æg og ketchup i en skål. Pres hvidløget og tilsæt salt og peber. Ælt det hele godt sammen.
  2. Form små kødboller af farsen og steg dem brune på en varm pande med olivenolie indtil de er gennemstegt.
  3. Tag kødbollerne af panden og kom dem på en tallerken. Lav tomatsauce.

Tomatsauce

  1. Hak løget fint og pres hvidløget. Sauter det på en varm pande med olivenolie. 
  2. Kom de hakkede tomater og tomatkoncentrat på panden og kog det op.
  3. Tilsæt olivenolie, balsamicoeddike, sukker, oregano, timian, salt og peber. Smag saucen til. 
  4. Hak basilikum og tilsæt det til saucen.
  5. Kom kødbollerne i saucen og lad dem simre med indtil de er gennemstegte.

Anret en talleken med squash spaghetti, tomatsauce og kødboller. Riv lidt frisk parmesan og pynt med frisk basilikum.

Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *