Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Boller med chiafrø

Lækre, luftige boller med chiafrø, der koldhæver natten over, og er nemme at bage morgenen efter. Chiafrøene er rige på protein, omega-3 fedtsyrer og fibre. og bidrager med en knasende effekt til brødet.

Bollerne er gode til morgenbordet med smør og ost, men gør sig også godt i madpakken som sandwichboller.

Opskrift på boller med chiafrø

Du skal bruge (8 store boller):

7 dl koldt vand
2 dl skyr
5g gær
18g salt
1/2 dl chiafrø
1kg hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Kom vand og skyr i en skål, smulr’ gæren heri og rør den ud til den er opløst.
  2. Tilsæt salt og rør rundt indtil det er opløst.
  3. Kom chiafrø i og dernæst hvedemelet lidt efter lidt. Ælt det hele godt sammen – hvis du har en røremaskine, så lad den køre ved høj hastighed i ca. 8 minutter.
  4. Lad dejen hæve på køl natten over eller minimum 8 timer.
  5. Tag dejen ud af køleskabet, og lad den hæve på køkkenbordet med et viskestykke over i 1 time.
  6. Form dejen til boller med to skeer og kom dem på en bageplade med bagepapir.
  7. Bag bollerne i ovnen ved 250 grader varmeluft ovn i ca. 21 minutter til bollerne er gyldenbrune og bunden er hård.
Boller med chiafrø
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *