En velsmagende pastaret med laks i en cremet flødesauce med parmesan, svampe, spinat og sprøde ærter. De friske ærter gør en verden til forskel, men er de ikke til at få fat i, kan du erstatte dem med frosne. Saucen er lavet på cremefine 7%, men er du til den mere cremede slags, kan du også sagtens bruge en federe madlavningsfløde eller almindelig fløde.

Retten er nem at lave, og egner sig derfor godt på hverdage, men den er også skøn at servere til gæster med et koldt glas hvidvin til.

Opskrift på laks med spinat og ærter

Samlet tid35 min
Ret: Aftensmad
Antal: 2 personer

INGREDIENSER

  • 250 g svampe
  • dl cremefine 7% eller madlavningsfløde
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 15 g frisk parmesan
  • 200 g frisk spinat
  • 100 g ærter i bælg (kan erstattes med frosne ærter)
  • Friskkværnet peber
  • Salt
  • 300 g fersk laks
  • 250 g frisk pasta
  • Olivenolie til stegning
  • Smør til stegningh

Servering

  • Frisk parmesan
Prøv Simple Feast måltidskassePrøv Simple Feast måltidskasse

FREMGANGSMÅDE

  • Start med at tag laksen ud af køleskabet ca. 30 minutter før den skal steges, da den ikke må være for kold, når den kommer på panden. Er temperaturen for kold vil den koge i stedet.
  • Krydr' laksen med salt et kvarter før den skal steges, så salten trækker ind i fisken.
  • Skær svampene i mindre stykker og steg dem gyldenbrune i en varm gryde med olivenolie.
  • Tilsæt cremefine til svampene og varm det op. Kom grøntsagsbouillon i og lad den opløse. Smag saucen til med salt, peber og friskrevet parmesan.
  • Dup laksen ren for salt med køkkenpapir. Steg laksen på en pande med olivenolie ved mellemhøj varme. Start med at stege laksen med skindsiden nedad først i ca. 2 minutter. Kom lidt smør på panden og lad laksen stege videre med skindsiden nedad i 3-4 minutter. Vend fisken og giv den ca. 30 sekunder på den anden side. Fisken skal være gennemstegt men stadig saftig.
  • Tag laksen af panden. Fjern skindsiden og skær den i mindre stykker.
  • Tilsæt den friske spinat og ærterne til saucen og lad det opvarme – ærterne må stadig gerne have bid i sig.
  • Kog imens pastaen og vend den i saucen. Kom laksestykkerne i og server. Top evt. med lidt friskrevet parmesan.