Friske vietnamesiske forårsruller med fyld af sprøde grøntsager, kylling, saltede peanuts og friske koriander, som dyppes i en sød sauce af chili.
De vietnamesiske forårsruller kan serveres hele eller skæres ud i små hapsere, som man kan spise med pinde. De kan serveres med forskellige former for dip som fx chili sauce, soja sauce eller chili mayo.
Du skal bruge (ca. 12 forårsruller):
Vietnamesiske forårsruller
12 risruller
4 gulerødder
1/4 pakke risnudler
1/2 agurk
250g kylling
Sesamfrø
Saltede peanuts
Friskhakket ingefær
1 håndfuld friske koriander
Chili sauce
1 rød chili
1 dl rørsukker
½ dl hvidvins- eller risvineddike
2 spsk. oistersauce
½ dl vand
1 tsk. salt
½ spsk. maizenamel
2 spsk. koldt vand
Fremgangsmåde
Vietnamesiske forårsruller
- Agurk, forårsløg og gulerødder skæres i tynde aflange stave.
- Risnudlerne forberedes ved at ligge dem i kogende vand i 20minutter hvorefter vandet hældes fra.
- Skær kyllingen i mindre stykker og steg den på panden, og krydr’ med soja, salt og peber. Vend sesamfrø sammen med kylling og lad dem riste med på panden. Tag kyllingen af panden.
- Læg rispladerne en ad gangen i et fad med varmt vand i ca. 10 sekunder og læg dem på et skærebræt.
- Fyld rispladerne med det ønskede fyld. Sørg for at ligge fyldet på midten, så det er muligt at lukke forårsrullen.
- Pak forårsrullen sammen ved at bukke at bukke begge sider ind, buk dernæst lidt under halvdelen af rispladen over fyldt og rul til sidst hen over resten af rispladen.
Chili sauce
-
- Hæld risvineddike, oistersauce, vand og sukkeret i en gryde og bring det langsomt i kog.
- Hak imens chillien fint og kom dem med i gryden og lad det hele simre ved middel varme i 5-10 minutter.
- Smag saucen til med salt (evt. mere chilli og eddike hvis du ønsker).
- Jævn saucen ved at blande maizenamel sammen med koldt vand.
- Tilsæt maizenablandingen i gryden (tilsæt evt. kun halvdelen – saucen bliver også tykkere, når det afkøles).
- Lad saucen simre i yderligere 3-4 minutter.
- Lad saucen køle af og server den sammen med friske vietnamesiske forårsruller.
Mmmh, det ser rigtig lækkert ud! 🙂