En lækker gryderet med krydrede kødboller i en smagsfuld sauce af kokosmælk, flåede tomater, garam masala og basilikum. Spis retten med ris.
Du skal bruge (4 personer):
1 bundt frisk persille
1 bundt frisk koriander
2 dl havregryn
3 æg
1/2 dl laktosefrimælk
450g hakket oksekød
4 forårsløg
2 dåser flåede tomater
1 dåse kokosmælk
4 spsk. garam masala
3 spsk. tørret basilikum
Tilbehør:
Ris
Fremangsmåde
- Hak persille og koriander fint og bland dem med havregryn, æg, mælk og det hakkede oksekød til en jævn fars.
- Opvarm en pande med olie og form farsen til små kødboller i mundrette størrelser med to teskeer.
- Steg kødbollerne indtil de er gennemstegte og lig dem på en tallerken.
- Hæld kokosmælk og de flåede tomater i panden og tilsæt garam masala og det tørrede basilikum. Lad sovsen simre og koge lidt ind i 30 minutter.
- Kom kødbollerne tilbage i panden sammen med saucen og retten simre i ca. 10minutter til kødbollerne igen er opvarmede
- Server retten med ris.
Du må endelig skrive mere om LOWFODmap diæten. Starter selv på den på mandag. Kan du mærke en forbedring? 🙂
Mvh. Stine
Hej stine.
Du kan tro jeg vil fortsætte med at blogge om den. Det fylder en del i min hverdag og er jo hvad min primære kost består af, så der skal nok komme mange nye lækre opskrifter mm.
Jeg kan desværre ingen forbedring mærke endnu. Jeg startede for 11 dage siden, men jeg tror det er meget individuelt hvor hurtigt forbedringen mærkes, og jeg fortsætter på dieten i de 4-6 uger det anbefales, jeg tror på det nok skal komme. Hvis du er interesseret er der en god gruppe på FB, som jeg er blevet medlem af. Den hedder ‘lev med IBS’. Her diskuteres en hel masse og man kan selv byde ind hvis man har spørgsmål.
Held og lykke med at starte, det er ikke så slemt som du tror, allerede her efter 1 1/2 uge, synes jeg det er blevet meget lettere at leve på den 🙂
Kh. Christina
Undskyld men hvornår Ska toppen af forårsløgene i?
Hej Lene
Beklager det sene svar. Godt du kan opdage min småfejl, nogle gange overser man de små fejl. Det får jeg rettet 🙂