Hovedingredienserne i denne lækre chokolademousse er banan, dadler og avocado, som gør chokolademoussen dejlig cremet. Chokolademoussen kan spises med god samvittighed, da ingredienserne er fyldt med gode næringsstoffer, som også gør moussen en del mere koncentreret og mættende i forhold til den traditionelle.

Chokolademoussen er virkelig nem at lave, og kræver kun at ingredienserne blendes sammen.

Opskrift på sund chokolademousse

Det du skal bruge er (1 portion): 

1 moden avocado
1 moden banan
4 dadler uden sten
4 spsk. kakao
2 spsk. kokosmel
1 spsk. akacie honning

Topping:
Kokosmel
Mandler

Fremgangsmåde

  1. Fjern skrællen fra både banan og avocado og kom dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser og blend til en ensartet masse.
  2. Server moussen og top med kokosmel og hakkede mandler.