Opskrift fra Christinabønding.dk
Gulerodsboller
Udskriv

Opskrift på gulerodsboller

Forberedning24 min
Hæve- og bagetid10 t 19 min
Samlet tid10 t 44 min
Ret: Bagværk, Brunch, Morgenmad
Antal: 12 stk

UDSTYR

INGREDIENSER

  • 6 dl vand koldt
  • 2 dl A38
  • 10 g gær
  • 30 g salt
  • 200 g gulerødder
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 æg
  • 65 g solsikkekerner
  • 300 g fuldkornshvedemel
  • 850 g hvedemel

FREMGANGSMÅDE

Dag 1

  • Kom vand og A38 i en skål. Smuldr’ gæren heri og opløs den. Riv gulerødderne på et rivejern og tilsæt dem sammen med sukker, æg og solsikkekerner.
  • Kom fuldkornshvedemel i og rør godt. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og rør det hele godt sammen – gerne med en røremaskine i 10-15 minutter indtil dejen er smidig og slipper skålen helt.
  • Kom dejen i en condibøtte smurt med olie og lad dejen hæve på køkkenbordet i 1 time og dernæst natten over i køleskabet (mindst 8 timer).

Dag 2

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den hæve på køkkenbordet i 1 time.
  • Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset køkkenbord. Fold dejen en enkelt gang over sig selv ved hjælp af en dejskraber, uden at der kommer mel i mellem. Drys lidt mel på toppen af dejen og hak den over i to aflange stykker med en dejskraber vendt i mel. Del hvert aflangt stykke i 6, så du får 12 boller i alt. Spænd dejen op ved at skubbe siderne af dejen ind under hvert dejstykke ved hjælp af dejskraberen, så bollerne bliver runde. Kom dejen forsigtigt over på en bageplade med bagepapir.
  • Bag bollerne i ovnen ved 250 grader varmeluft i ca. 18-19 minutter indtil de er gyldenbrune, og hårde når du banker i bunden.
  • Kom bollerne på en afkølingsrist og lad dem afkøle.