Opskrift fra Christinabønding.dk
Opskrift på valnødeboller
Udskriv

Opskrift på valnøddeboller med gær

Forberedning15 min
Tilberedning10 min
Hviletid og bagetid1 t 19 min
Samlet tid1 t 34 min
Ret: Bagværk, Brunch, Morgenmad
Antal: 12 stk

UDSTYR

INGREDIENSER

  • 11 dl vand koldt
  • 10 g gær
  • 30 g salt
  • 100 g valnødder
  • 300 g fuldkornshvedemel
  • 900 g hvedemel
  • Smagsneutral olie

FREMGANGSMÅDE

Dag 1

  • Kom vandet i en skål og smuldr’ gæren heri. Tilsæt salt og opløs det. Kom hele valnødder og fuldkornsmel i og rør godt. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og rør det hele godt – gerne på en røremaskine i 10-15 minutter ved høj hastighed indtil dejen er smidig og slipper skålen helt.
  • Smør en condibøtte med olie, kom dejen heri og sæt låg på. Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet og derefter natten over i køleskabet – gerne minimum 10 timer.

Dag 2

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den efterhæve 1 time på køkkenbordet.
  • Tænd ovnen på varmluft ved den højeste mulige temperatur – gerne 1 time før du bager dine boller (min ovn står på 300 grader). Har du et bagestål, så sæt bagestål ind når du tænder ovnen, så det bliver brandvarmt. 
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold den ene side over den anden. Pas på der ikke kommer mel i mellem. Skub dejen op under sig selv med dejskraberen for at gøre dejen mere luftig.
  • Drys mel ovenpå dejen og hak dejen over i 2 lange stykker med en dejskraber vendt i mel. Hak nu det ene aflange stykke over i 6 lige store stykker med dejskraberen. Kom hvert dejstykke på en bageplade med bagepapir eller en kombispade med bagepapir, hvis du bager bollerne på et bagestål.
  • Skru ovnen ned på 270 grader varmluft og bag bollerne en portion ad gangen i ca. 18 minutter. Når bollerne er gyldenbrune, og hårde når du banker i bunden, er de færdigbagte.
  • Kom bollerne på en afkølingsrist og lad dem afkøle. Gentag med den anden halvdel, når første portion er bagt.