Opskrift fra Christinabønding.dk
Opskrift på hjemmelavede nødder
Røgede mandler
- 200 g mandler
- 2 tsk olivenolie
- 2 tsk røget paprika
- $ tsk salt
Sojaristede cashewnødder med sesam
- 200 g cashewnødder
- 2 spsk sojasauce
- 2 tsk sesamfrø
Honningristede pekannødder
- 200 g pekannødder
- 3 spsk agavesirup eller akaciehonning
- 1 knivspids salt
Røgede mandler
Varm en pande op og kom alle ingredienserne på. Steg dem ved middelvarme indtil mandlerne har suget alle krydderierne til sig.
Kom mandlerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune.
Sojaristede cashewnødder med sesam
Varm en pande op og kom cashewnødderne på. Lad dem riste i ca. 3 minutter til de gyldenbrune.
Tilsæt soja og sesamfrø og lad dem stege videre i ca. 2 minutter ved middel varme til cashewnødderne har suget al væden til sig.
Kom cashewnødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune.
Honningristede pekannødder
Varm en pande op og kom pekannødderne på. Lad dem riste i ca. 3 minutter til de er gyldenbrune.
Tilsæt agavesirup og salt og lad dem stege videre i ca. 2 minutter ved middel varme til pekannødderne har suget det til sig.
Kom pekannødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune.