Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Spaghetti bolognese

Spaghetti med kødsauce, eller spaghetti bolognese, er en vaskeægte hverdagsklassiker. Det er en hurtigt og nem ret, der ikke tager mere end 30 minutter at lave. Og så er retten et hit hos alle aldre!

Hvis du vil fremtrylle en bolognese med masser af smag, lader du den simre, så længe du kan. Jo længere, jo bedre smag! Tilsæt blendede, soltørrede tomater, for at skabe en intens smag af tomat og top bolognesen med friskhakket estragon, for at tilføre en dejlig, let krydret lakridsagtig smag. Det lyder måske ikke som en kombination, du har prøvet før, men du bliver overrasket, for det smager skønt! Og endnu bedre bliver det, når kødsaucen toppes med friskhøvlet parmesan der smelter på den rygende varme kødsauce.

Opskrift på spaghetti bolognese

Du skal bruge (4 personer):

175g svampe
1 mellemstort løg
450g hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
100g tomatkoncentrat
0,5 oksebouillon terning
1 knivspids cayennepeber
1 tsk. paprika
1 tsk. tørret timian
1 tsk. tørret oregano
1,5 spsk. soltørrede tomater
2 gulerødder (60g)
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
Olivenolie til stegning

Servering:
500g frisk pasta
Frisk parmesan
1 håndfuld frisk estragon

Fremgangsmåde

  1. Skyl svampene grundigt og skær dem i skiver. Steg dem i en varm gryde med olie indtil de har en sprød skorpe.
  2. Hak løget fint og sauter det i gryden med svampene. Tilsæt det hakkede oksekød og svits indtil det er gennemstegt.
  3. Tilsæt de hakkede tomater, tomatkoncentrat og krydderier. Blend de soltørrede tomater og kom dem i gryden til kødsaucen.
  4. Riv gulerødderne og tilsæt dem sammen med salt og peber. Lad kødsaucen simre ved middel varme under låg – gerne i minimum 30 minutter eller længere. Smag den til med krydderier, salt og peber.
  5. Kog pastaen og server den sammen med kødsaucen, friskrevet parmesan og grofthakket estragon.
Spagetti bolognese med estragon
Christina Bønding
0

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *