Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Vegetar curry

En skøn vegetarisk curry med kartofler, asparges og kikærter. Saucen er lavet på kokosmælk, hakkede, friske tomater og krydderier som spidskommen og garam masala. Du kan sagtens komme andre grøntsager i, blot du er opmærksom på ikke at gennemkoge grøntsagerne, så de stadig har bid i sig. Spis curryen som den er eller server med naan brød eller ris.

Opskrift på vegetarisk curry

Du skal bruge (4 personer):

400g kartofler
2 små løg
1 fed hvidløg
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
4 tsk. garam masala
1 knivspids cayennepeber
2 spsk. olivenolie til stegning
500g friske tomater
15g ingefær
10 asparges (ca. 180g)
1 dåse kikærter
1 dåse kokosmælk
2 tsk. salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Fx naan brød eller ris

Fremgangsmåde

  1. Skær kartofler i store tern og kog dem i ca. 4 minutter i letsaltet vand. Snit løg og hvidløg fint.
  2. Rist krydderierne af på en tør pande indtil det dufter.
  3. Tilsæt olivenolie, løg og hvidløg og sauter.
  4. Hak tomaterne i mindre tern og riv ingefæren på den fine side af et rivejern. Kom tomater og ingefær på panden og sauter indtil tomaterne er bløde.
  5. Skyl asparges, og knæk de nederste, træede ender af. Kom dem i panden sammen med kikærter, kokosmælk, kartoflerne, salt og peber. Lad saucen koge ind i ca. 10 minutters. Smag den til.
  6. Server evt. med naan brød eller ris.
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *