Sign up with your email address to be the first to know about new products, VIP offers, blog features & more.

Tærte med laks og dild

Tærte er altid min go to, når aftensmaden skal være nem. Det er også en god måde at få brugt alle resterne i køleskabet og den kan laves på tusinde måder.

Jeg laver ofte min dej selv, men her har jeg brugt en simpel, grov tærte blanding fra Maizena. Tærten er fyldt med laks, spinat, fennikel og dild, som er en virkelig lækker kombination. Tærten kan spises som den er, men en lækker sprød spidskålsalat med æbler, er også helt fantastisk som tilbehør. Laksen er også lækker kold, som en frokost eller på madpakken dagen efter.

Du skal bruge (1 tærte):

Tærtedej

1 pakke Maizena grov tærtedej
1 ¼ del lunkent vand
10g smør

Fyld

0,5 fennikel 
250g frisk spinat
3 dl græsk yoghurt, 2%
4 æg
1 tsk. salt 
Friskkværnet peber
0,25 tsk. muskat 
1 håndfuld frisk dild
200g røget laks 
1 frisk mozzarella 
Olie til stegning

Pynt:
1 lille håndfuld dild

Tærteform (27 cm i diameter)

Fremgangsmåde

Tærtedej

  1. Kom Maizena grov tærtedej mixen i en skål sammen med vand. Ælt det sammen med hænderne indtil dejen er sammenhængende.
  2. Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud med en kagerulle på størrelse med tærteformen
  3. Smør tærteformen med smør og beklæd den med dejen. Brug en gaffel til at prikke huller i bunden.

Fyld

  1. Snit fennikel fint – gerne med et mandolinjern. Svits det på en varm pande med olivenolie i et par minutter.
  2. Kom også spinat på panden og lad det svitse indtil det falder sammen. Lad det afkøle en smule, kom de svitsede grøntsager i en si og pres væden fra.
  3. Kom græsk yoghurt, æg, salt, peber, revet muskatnød og hakket dild i en skål. Pisk det hele godt sammen.
  4. Skær laksen i skiver og fyld tærtebunden med grøntsager, æggemassen og laks. Pluk mozzarellaen og fordel den på toppen af tærten.
  5. Bag tærten i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 35 minutter indtil den er gyldenbrun. Top med friskhakket dild.
Laksetærte med spinat
Christina Bønding

Ingen kommentarer endnu.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *